Hørgårdens Aktivitetscenter

Beskrivelse

Vi er et værested for unge, der er blevet ældre uden på. Vi er også for dig, der måske har et handicap. Har du lyst til at være en del af et aktivt sted med omsorg, samvær og tryghed, er vi måske noget for dig. Du er altid velkommen til at besøge os. Vores aktiviteter er vidtfavnende: Der er strik, maling og smykkefremstilling. Træarbejde på vores værksted, og computere med spil, internet og tekstbehandling. Desuden har vi underholdning, madlavning og andre aktiviteter, alt efter brugernes ønsker.

Hørgården har tre biler, som vi bruger flittigt til ture ud af huset. Vi er gerne afsted to til tre gange om måneden og på ferieture to gange om året. Har du lyst til at røre dig, har vi gymnastik, træningscykler og individuel træning.

Vi har en hyggelig café, hvor der er mulighed for at købe morgenmad, kold eller varm mad til frokost og selvfølgelig en kage til eftermiddagskaffen. Vores lokaler ligger i stueetagen med direkte udgang til haven, som vi bruger meget i sommerhalvåret.

Vi har et veluddannet personale bestående af pædagoger, plejepersonale samt håndarbejdslærere.

Sådan tages imod nye

Du er altid velkommen til at komme forbi. Vi viser gerne rundt, så du kan se vores tilbud og muligheder. Vi er altid åbne for en startsamtale, her kan vi også hjælpe dig, hvis du har behov for visitation for at bruge vores tilbud. Når du er klar til at starte i aktivitetstilbuddet, aftaler vi et hjemmebesøg, hvor vi fortæller om stedet og i fællesskab aftaler, hvor mange og hvilke dage, du kan tænke dig at komme. Desuden snakker vi om, hvis der er ting, vi skal tage hensyn til, såsom kost, hjælp eller kørsel. Den person, der kommer på hjemmebesøget, tager også imod dig, når du kommer på centret de første gange.

Galleri

Citater

Henriette, 82 år Henriette, 82 år
Hvad er det bedste ved at komme i aktivitetscentret?
”Jamen det er jo samværet i det hele taget, og måden hjælperne er på.”

Hvad er den bedste aktivitet for dig?
”Det er når vi spiser sammen, og når vi leger ude i haven og når vi har olympiade.”

Hvis du skulle anbefale vores aktivitetscenter til en ven, hvad ville du så sige?
”Jeg ville sige: ’Kom bare, det er utroligt godt at være her, det er underholdende og hyggeligt.’”
Henning, 81 år Henning, 81 år
Hvad er det bedste ved at komme i aktivitetscentret?
”At komme over og snakke med nogle andre mennesker, og at gå og nusse med nogle småting på træværkstedet. Og at tegne og male.”

Hvad er den bedste aktivitet for dig?
”Det er de hyggelige frokoster vi har midt i det hele, og julefrokosten – og at komme på tur.”

Hvis du skulle anbefale vores aktivitetscenter til en ven, hvad ville du så sige?
”Du kommer over til et sted, hvor folk gerne vil snakke – det kan godt være, de er gamle, men de vil gerne snakke. Og at komme over i spisesalen og hygge sig og spise god mad, det er noget af det bedste.”

Mere om aktiviteterne

Kultur & Foredrag
Hver måned mange udflugter og underholdning i huset efter ønsker fra vores brugere.

Madlavning
Cirka en gang om måneden mødes vi i en mindre gruppe og laver mad sammen efter brugernes ønsker.

Musik & Dans
Seniordans og sangeftermiddage to gange om måneden, samt større fælles underholdning flere gange i løbet af året.

Udflugter & Rejser
To ferietilbud om året: forårs- og efterårsferier i Danmark. Der er også udflugter i vores egne biler to til tre gange om måneden.

Motion
Fællesgymnastik hver dag, individuel træning og enkelte træningsredskaber.

Samvær & Hygge
Daglig morgensamling med sang, samt en fællessamling, inden man skal hjem. Her serveres lidt frugt eller kage. Desuden arrangeres hyggelige sammenkomster i større og mindre grupper.

IT & Computer
Centret har seks computere til fri afbenyttelse. Vi yder også hjælp til at bruge dem. Centret har ”Hjernelounge” som er et computerprogram til hjernetræning.

Kreativitet & Hobby
Mange forskellige tilbud, som syning, strikning, maling, perle- og smykkefremstilling, træværksted, kortfremstilling og vævning.

Fester & Højtider
Mange festlige traditioner. Vi følger selvfølgelig også årets gang og fejrer højtiderne.

Information & Rådgivining
Vi hjælper og rådgiver gerne vores brugere ud fra den enkeltes behov – såsom kontakt til offentlige myndigheder, læger og hjemmeplejen.

Adresse & Kontakt

Adresse
Brydes Alle 32, 2300 København S
Se på kort

Åbningstid
Kl. 9.00 - 15.00

Kontaktinfo

Telefon: 82563032

Kontaktperson: Marianne Pedersen

Email c835@suf.kk.dk

Nærmeste offentlige transport
Bus 12 holder på Sundholmsvej, hvor man står af ved Brydes Alle og går op ad denne til indgangen ved bygning 32. Bus 33, her er nærmeste stoppested på Amagerfælledvej, over for DR byen, gå derefter ca. 3 - 400 meter langs Bebyggelsen Hørgården.

Læs mere om tilbuddet
www.plejecentret-hoergaarden.dk/

Aktiviteter

Information

Visitation: Hvis du er selvhjulpen, skal du ikke visiteres. Har du behov for personlig hjælp eller pleje, skal du visiteres. Det gør du ved at henvende dig til Lokalområdekontoret på Amagerbrogade 150, telefon 35 30 56 00.

Mad: Ja, vores café serverer morgenmad, frokost og varm mad.

Betaling: Ja, 143 kr. for kontingent, kaffe, te, frugt, kage og 72 kr. for kørsel om måneden.

Adgang for kørestole: Ja, over hele huset.

Aldersgrænse: Ja, fra 65 år.

Rygning: Nej, ikke inden døre, men på overdækket terrasse.