Gyldenrisparkens Ældrenetværk

Beskrivelse

Hos os kan du møde nye mennesker over en kop kaffe og hjemmebagt kage. Du kan spille banko eller tage med på udflugt i lokalområdet. Vi arrangerer også foredragsaftener om alt fra Dirch Passer til Kina.

Så der er mange muligheder for dig i Gyldenrisparkens Ældrenetværk. Omgangstonen er familiær, og alle bliver mødt med et smil. Humoren er i højsædet, og vi laver sjov med hinanden.

Ældrenetværket har to faste aktiviteter, som er godt besøgt, men der er altid plads til dig.

I Tirsdagsklubben møder du forskellige mennesker, der bor i Gyldenrisparken, og som alle nyder at mødes til forskellige aktiviteter. Vi tager os af hinanden og snakker om hverdagen over en kop kaffe eller the – og der er plads til alle, høj som lav. Vi er alle engageret i foreningen og snakker i fællesskab om, hvilke aktiviteter vi skal lave. Fast i programmet har vi en månedlig fællesspisning. Gennem tiden har vi også været på mange udflugter.

Til banko, onsdage i lige uger, mødes folk omkring bordene med hver deres bankoplader og godt humør til en hyggelig eftermiddag. Sæsonen kører fra september til og med maj. Du kan også være med.

Sådan tages imod nye

Vi tager venligt imod interesserede med en kop kaffe og en hyggelig snak. Du har mulighed for at være med i en måned og derefter bestemme dig for, om du har lyst til at melde dig ind i Ældrenetværket.

Galleri

Citater

Ole Christensen, 74 år Ole Christensen, 74 år
”I vores lille klub er der 24
medlemmer, vi kender og
passer på hinanden. Men
vi kan godt være lidt flere.
Det er samværet med de
andre beboere, der gælder,
og man kan få en god snak
over kaffen. Det er godt
samvær.”
Ulla Christensen, 66 år Ulla Christensen, 66 år
”Vi har været på mange
gode ture i netværket. Vi
var på Helnæs Højskole i
2008. Det var en rigtig god
tur med skøn natur som
skov og strand. Vi har også
været på småture blandt
andet til Rosenborg Slot. En
spændende og god tur, hvor
vi sluttede af i beboerlokalet
med smørrebrød.”

Adresse & Kontakt

Adresse
Amagerbrogade 264, 2300 København S
Se på kort

Åbningstid
Tirsdagsklubben: Tirsdage kl. 13.30-16.00.
Banko: Hver anden onsdag kl. 11.30-17.00.

Kontaktinfo

Erna Unø, telefon: 26 71 67 90
Ole Christensen, telefon: 32 51 20 80
Træffetider: Hverdage kl. 17.00-21.00

Email

Nærmeste offentlige transport
Linie 5A stopper ved Vejlands Alle. Gå derefter mod Kvickly, og her finder du beboerlokalet.

Aktiviteter

Information

Visitation: Nej

Mad: Der er fællesspisning en gang om måneden i Tirsdagsklubben. Du medbringer en ret til et fælles ta’ selv bord. Kaffe og kage koster 10 kr. Til banko kan du købe kaffe for 6 kr. og brød med rullepølse eller ost for 6 kr. pr styk. Du kan købe øl/vand f

Betaling: Det koster 150 kr. om året at være medlem af Ældrenetværket. Bankoforeningen koster 20 kr. om året.

Adgang for kørestole: Ja, beboerlokalet ligger i stueplan.

Aldersgrænse: Ja, ældrenetværket er for førtidspensionister og pensionister.

Rygning: Nej